Kristen: Er du lykkelig? Kender du til den form for åndelig glæde, som dagens ord taler om? Jo, siger du måske... jeg husker med al tydelighed den ubeskrivelige glæde, der fyldte mig, den dag jeg blev født på ny. Det var en vidunderlig tid, som intet i denne verden kunne matche. Jeg levede kun for at gøre min Elskede glad. Mit mål var at lægge hele mit liv helt ned for ham - og ham alene! (Es 9,1-6). Og mit hjerte var gennem-ærligt... ja, jeg værdsatte hvert et ord i Skriften!

Men som tiden gik, blegnede den første kærlighed (Rom 7,14-19; 2 Tim 2,1-5). Jeg levede ikke længere i mine følelsers vold - og inden længe så jeg, til min forfærdelse, hvilken slags jord Guds såsæd egentlig var faldet i - i mit liv (Luk 8,4-15). Hverdagens små trivialiteter... de mange gøremål og dagliglivets utallige fristelser vandt nu indpas. Synden krøb ind - og snart gik jeg på kompromis med store dele af Guds Ord. Den ubetingede og dybtfølte hengivenhed, jeg førhen nærede for Jesus, blegnede stille og roligt, og bønnen og bibellæsningen blev en sur pligt. En åndelig afmatning satte ind.

Snart begyndte jeg at begræde min egen tilstand… samvittigheden gnavede konstant: alt det jeg burde have gjort - men som jeg ikke gjorde… alt det jeg burde have været for andre, men ikke var!

Ak... sådan går det desværre ofte mange kristne. De møder op i kirken hver søndag. Deres navne står skrevet i dåbsregisteret, og de regnes med som kristne. De blev døbt og konfirmeret og gift i kirken - og engang vil de også blive begravet under betegnelsen ”kristne”.

Men hvis vi kunne betragte deres tro - ville vi se, at den er død - for den form for kamp, Paulus taler om - og som vi alle bør stå i - er ikke længere en fast del af deres gudsliv! (1 Kor 9,24-27). For faktum er, at glæden i Herren altid ender der, hvor kærligheden til verden tager over!

En overgiven kristen, derimod, vil altid være en glædesfyldt kristen! For den der, frivilligt, betaler prisen og handler i tro på Guds Ord, finder snart ind i den guddommelige glæde - en glæde, som verden ikke forstår… som er fuldkommen og fredfyldt og ikke underlagt omskifteligheder - eller menneskers luner. Den kommer indefra, hvor vi skal:

... øse vand med glæde af frelsens kilder (Es 12,3; se også Fil 4,4)

Stil dig ikke tilfreds med din tilstand, Kristen! Husk på, at det gælder liv eller død! Det er altid en uheldig ting for en kristen at være melankolsk - for det afslører, at man ikke helt forstår, hvad man egentlig er frelst fra. For hvis der er nogen, der har god grund til at eje et skinnende ansigt og strålende øjne, må det være det menneske, hvis synd er blevet tilgivet, og som er frelst ved Guds nåde!

Jesus beder dig, i dag, om at give afkald på det, der binder dit hjerte til denne verden! Hvis du er lydig skal din sorg forvandles til glæde! I så fald vil Gud ikke kun fjerne bitterheden - han vil samtidig åbne dine øjne for sandheden i disse forløsende ord:

... glæde i Herren er jeres [og vores] styrke (Neh 8,10)

Lydighed imod din Herre er vejen frem - for lydighed mod Guds vilje, vil altid være højvejen til evig glæde.

Dagens Citat:

​

Der findes desværre mange, der tager alt for let på synden - og derfor også tager alt for let på Frelseren. Den, der derimod selv har stået foran Gud - skyldig og dømt, med rebet om halsen - er også den, der har grædt af glæde, da han blev tilgivet - fuldt og helt! Det er grunden til, at han hader alt det onde og har valgt at leve sit liv, fuldt og helt, til Frelserens ære - ved hvis blod han er blevet renset. Såfremt du ikke kender til denne glæde, Kristen, må der findes en lækage i din kristendom - et eller andet sted! For et menneskes styrke og glæde består altid i at finde ud af, hvilken retning Gud går - og derefter selv begynde at gå samme vej!