Hvor ofte støder vi ikke på glædesløse kristne, som synes, alting er overskyet og konstant forventer at møde forhindringer på deres vej. Hos disse overbebyrdede sjæle finder vi sjældent nogen form for ægte begejstring - alt synes gråt og trist! Og hvis ikke vi lærer at tackle et fortvivlet hjerte, opnår vi ofte kun at ligge under for en offermentalitet, som med et overdrevent fokus på tryghed og selvmedlidenhed medfører anstrengte personlige forhold. Måske flygter vi ind i en fantasiverden - eller vi udvikler med tiden en selvdestruktiv opførsel - i vores forsøg på at lindre den indre smerte og finde trøst og glæde her i livet.

Ja, man går så langt, at man sågar konsulterer falske lærere eller profeter... okkulte og åndelige vejledere, som byder sig til overalt - bare for at opnå et øjebliks lettelse! Men ærlig talt... der findes kun ét håb, min Kære - og det er det håb, som Jesus skænker os - hvilket er et varigt håb - når vi altså sætter vores lid til ham - og ham alene!

Siger Jesus ikke, at hans åg er gavnligt, og hans byrde er let? Har han ikke givet os det løfte, at enhver, som vil dele hans åg - skal finde hvile for sin sjæl? En tynget Kristen må derfor spørge sig selv: Er det egentlig Kristi åg, jeg har lagt på mine skuldre? Eller er det mit eget? Forsøger jeg i egen kraft at løse mine problemer og vanskeligheder? Lader jeg virkelig Jesus være den, der giver mig retning her i livet? Eller går jeg mine egne selvvalgte veje? Tager jeg virkelig hans åg på mig, så jeg finder hvile for min sjæl?

Den, der går sine egne veje og insisterer på at bestemme retningen - og tror sig klogere end sin Herre, vil snart mærke glæden forsvinde og vil erfare, at vejen fremad ser håbløs ud. Her vil ethvert selvvalgt åg kun ødelægge den fred, Gud ellers skænker sine børn. Ja, hvor mange gange lader vi ikke vores egenkærlighed, vores egenvilje og selviskhed trække læsset? Men helt ærligt... viser en sådan fremgangsmåde ikke blot, at vi forsøger at sætte vognen foran hesten?

Kristen… føler du dig overbebyrdet, så lad mig give dig dette kærlige råd: Giv op! Lad ham trække læsset sammen med dig! Tag hans åg på dig! - Og ja, et åg kan føles tungt, men kan samtidig være gavnligt, for her opøver du dig i at kunne møde alle livets genvordigheder og at takle de problemer, du står overfor - alt imens du bygger på hans Ord!

Her vil du opleve, hvordan glæden pludselig strømmer fra dit indre - i samme sekund - og læger dit tyngede hjerte! Og ikke mindst vil dine mange sorger og bekymringer forsvinde som dug for solen, når han bereder en vej for dig!

Min Elskede... gå nu til din Frelser, og fortæl ham om alle dine behov!

Hvordan kan du vide, om din tillid til Herren er helhjertet? Der findes kun en måde, du kan afgøre det på: Lader du Bibelen bestemme over din egen måde at tænke på? Der står jo skrevet: "Stol ikke på din egen klogskab" (Ordsp 3: 5). Er du enig i Bibelen, eller adlyder du den kun, fordi du skal?

Hvis du kun er enig i Bibelen, fordi du bliver nødt til det, er din positive respons ikke lydighed, men måske tilfældigvis de normer, du er vokset op med. Men hvad nu hvis Bibelen siger ét, og du selv noget andet? Søger du så efter undskyldninger for at gøre, som det passer dig? Da er dit hjerte langt borte fra Herren. Men stoler du helhjertet på ham, vil du lade Bibelen bestemme over selv dine allermest elskede tanker og følelser.

Dagens citat:

Når du kommer til Kristus, så kom ikke kun med dine gode gerninger og dine velmenende følelser. Kom, som du er, i din syndige tilstand! Dét at du har spillet fallit er selveste grundlaget for at kunne finde barmhjertighed… den fattigdom, du føler over for Gud, er årsag nok til, at du opnår himmelsk almisse hos ham… og dine mange behov for hans indgriben er motiv nok til at finde himmelsk godhed. Kom derfor, som du er - og påberåb dig det alt sammen, midt i al din elendighed!