”Højt at flyve, dybt af falde” - lyder en kendt talemåde, som viser os, at når først vi sidder på magtens tinde, bliver vi let svimle og står i stor fare for at falde. Det gælder ikke mindst for en Kristen! Det kan derfor være en farlig ting at være velhavende og højt på strå (Ordspr 23,1-5). For hvis rigdommen får herredømme over hjertet, har Gud mistet sin autoritet, hvilket sker, når begæret gør os til Djævelens slaver.

Derfor er modgangens prøvelser ofte lettere at klare for en kristen end medgangens forkælelse. Det første får os til at søge nær til Herren - mens det sidste kan føre os på afveje. Hvor ofte har Guds gaver ikke fået en kristen til at læne sig tilbage og forsømme de åndelige ting?! Lad os derfor være på vagt - for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad han ejer - heller ikke selv om han har i overflod.

Det er præcis, hvad Bibelen advarer os imod:

Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter (1 Tim 6,9-10; læs også Sal 49,17-21)​

Her kan en pengepuger - som tror, at man kan tjene både Gud og Mammon - let komme galt afsted, idet Gud siger:

Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud (Luk 12,20-21)

Det var noget, Paulus var meget bevidst om. Hans vekslende erfaringer, på det økonomiske område, gjorde ham i stand til at bære velstand i overflod. For når han havde vind i sejlene - var han samtidig lastet med en så tung åndelig ballast, at han lå sikkert og trygt i vandet. Også vi har brug for langt mere end menneskelige evner for at være i stand til at bære et bæger, fyldt til randen med jordisk overflod. Men på dette område havde Paulus lært sin lektie og kunne derfor sige:

I ét og alt er jeg indviet, både i at være mæt og i at sulte … (Fil 4,12)

I Guds rige bliver du ofte prøvet, min Kære... både i at have i overflod og i at mangle - derfor må du lære at nøjes og ikke, i utilfredshed, knytte dine næver i vrede imod Gud! Det er jo en guddommelig lektie at lære at håndtere overflod - for også Israelitterne ønskede engang at spise sig mætte i kød. Men det slap de ikke godt fra! Mens kødet endnu var i munden på dem, kom Guds vrede over dem (4 Mos 11).

Mange har bedt Gud om at få i overflod - kun for at tilfredsstille deres egne lyster. Men et liv i overflod skaber ofte en ægte materialist og en ødsel person - som igen skaber en letsindig ånd. Hvis vi fik rigeligt af Guds gaver, ville vi ikke lære at værdsætte Guds nåde, og vi ville mangle taknemmelighed over den gavmildhed, vi har modtaget. For når dit hjerte føler sig tilfreds med det jordiske, er det langt sværere for dig at få øje på dit behov for de himmelske værdier (2 Kor 5,1-10)

Kristen - hvil derfor i den overbevisning, at det er sværere at håndtere overflod, end det er at mangle! For den menneskelige naturs tendens til stolthed... og til at glemme Gud - er virkelig fortvivlende! Mind dig selv om, hvor meget af din dyrebare tid du bruger på at opnå rigdom... hvor store anstrengelser der skal til for at bevare den - og ikke mindst at du - trods dine mange bestræbelser - alligevel vil miste alt i sidste ende - til stor sorg for dig selv:

... for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den (1 Tim 6,7)

​Dagens citat:

​

Gud har ikke skabt denne verden som en rede, hvor vi kristne bare skal slå os ned. Hvis vi forsøger, vil han, inden længe, plante torne i den, så vi tvinges til at rejse os fra vores magelighed og finde frem til vort sande hjem... som er et langt bedre fædreland - nemlig det himmelske. Når først vi begiver os ud på denne rejse, vil sjælen - inden længe - befinde sig på et langt højere åndeligt plan og i en mere ædel sfære, end hvad denne usle verden ellers er i stand til at tilbyde os.