At lokke ufrelste til kirken, med søde ord og tomme løfter, vil aldrig kunne iføre det fortabte menneske en åndelig frakke af ægte frelsende gudsfrygt - ligesom det heller ikke er i stand til at fremtrylle en ny åndelig fødsel. Her burde vi i stedet advare enhver om, at ingen bliver frelst i sin uomvendte tilstand - det kræver ganske enkelt en viljesbeslutning fra vores side og et ægte ønske om at vende sig fra det gamle liv og leve et helt nyt liv for Herren. Det kræver med andre ord: Lydighed imod Kristus…

Lad os derfor opøve os i at bringe det rene og uforfalskede sandhedsbudskab ud til enhver, som søger efter guddommelig hjælp og forløsning. Her må vi bare gøre os klart, at gode gerninger ikke kan gøre det… forbedringer kan ikke gøre det… og dåb og konfirmation kan heller ikke gøre det… om vi så gav vort liv hen til at brændes - eller gav alt, hvad vi ejede bort til de fattige, ville det aldrig gavne os det mindste. Så længe Gud ikke har sat sit aftryk på et menneske, er der ikke sket en varig og himmelsk nyskabelse. Kun et guddommeligt indgreb fra Gud kan forvandle et menneske-hjerte indefra og frelse os fra døden! (Joh 3,1-21)

At placere det uhellige i Guds menighed er at føre en tidsindstillet bombe ind iblandt de hellige. Ja, her sætter man i tankeløshed en trojansk hest ind i de helliges samfund - i form af verdslige mennesker - med den forestilling, at man, omkostningsfrit, kan fylde hans menighed med hyklere og uomvendte. Denne fremgangsmåde vil snart vise sig at få alvorlige konsekvenser - hvis ikke man samtidig forkynder et ægte og sandt frelsesbudskab, som kan føre de fortabte til omvendelse og frelse. For hvem vil nu påvirke hvem?

Fang dog rævene, de små ræve! De ødelægger vingårdene, nu vores vingårde står i blomst (Højs 2,15)

Så lad være med at tælle medlemstal og kirkesæder - for jeg lover dig, at hvis du går tæt på de mange såkaldte nyomvendte, ville du snart opdage, at mange blev godkendt på "falske nummerplader"... for de omvendte sig ikke for det rette... de blev aldrig testet… de blev aldrig bedt om at sætte sig ned og beregne omkostningerne (Luk 14,25-29)... de blev aldrig oplært i alt, hvad Jesus har sagt… Nej, de blev heller aldrig stillet overfor et enten-eller-valg… velsignelsen eller forbandelsen!

Gavnede disse uomvendte nogensinde Guds menighed? Nej, tværtimod! Med tiden stod det klart, at de, i åndelig forstand, var som for tidligt fødte børn, der manglede de himmelske kræfter, som kunne gøre dem i stand til at overleve. Længslen efter hurtig succes fik mange menighedsledere til at svigte deres kald og til at plagiere et åndeligt indeklima, hvor selv hyklerne og de uomvendte kunne finde sig til rette (ApG 8,5-24).

Det er derfor altid betænkeligt at høre megamenighederne prale af deres store medlemstal. For er det et godt tegn? For er sandheden ikke snarere, at det kun er de døde fisk, der flyder med strømmen? Eller som Jesus sagde:

Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! (Matt 7,13-14)

Dagens citat:

Vi må belave os på, at skulle undervise og træne os selv op i at beskæftige os personligt med de mange uomvendte, vi befinder os iblandt, i dagens menigheder. Vi må ikke undskylde os - men tvinge os selv til at tage del i denne store og møjsommelige opgave, indtil opgaven går hen og bliver let for os. Og skulle der findes bare så meget som ét eneste menneske iblandt os, som ikke er sikker på, at han befinder sig i Kristus, bør vi ikke lade ham i fred, førend han føler sig helt sikker i sin sag!