Kristen... husker du ikke den vidunderlige tid, da du mødte Herren for første gang? Syndens tunge byrde faldt af dine skuldre... du fik indblik i Herrens vidunderlige løfter, og du frydede dig inderligt over hans frelse. Du gik fremad på din vej, med fred i sindet, og forårets opblomstring kom til din sjæl...! Vinterens kulde forsvandt, og den truende torden fra Sinajs bjerg blev bragt til tavshed. Loven truede ikke længere med hævn og straf - for i samme øjeblik Gud berørte dit liv, blev din samvittighed ren som barnets. Lynglimtene forsvandt, og du fik fred med Gud! (2 Mos 19,16-25).

Blomsterne voksede frem i dit hjerte - tro, håb, kærlighed, glæde, fred og tålmodighed! Dit øre var vendt mod Himmelen, hvor du hørte den himmelske fuglesang - og med taksigelse ærede du din Gud, fordi han havde tilgivet dig.

Din faste beslutning var:

Herre, jeg er din, fuldt og helt!... alt hvad jeg er, og hvad jeg ejer og har, vil jeg hellige dig. Du har købt mig med dit blod - jeg vil derfor bringe mig selv som et levende offer, så du kan bruge mig i din tjeneste. Lad mig, for evigt, være indviet til dig -i liv såvel som i død! (Sal 107,1-9).

Men holdt du fast i din beslutning? Er din indviede kærlighed stadig den samme, du Elskede? - Brænder din sjæl stadig med en hellig ild i tilbedelsen af Jesus - eller er kærligheden gået hen og blevet kold? Er du tilfreds med din egen tilstand? Burde Jesus ikke, i retfærdighedens navn, kunne sige om dig:

… jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed … (Åb 2,4)

Jo, vi er desværre mange, der med sorg må bekende, hvor lidt vi i virkeligheden har gjort til Guds ære… ja, vinterens kulde i vore hjerter har varet alt for længe… vi er frosset til, og vi er blevet kolde som is. I stedet for at føle sommerens varme er vi blevet lunkne, hvor vi burde have frembragt langt mere af Åndens frugt! Vi har kun givet Gud, hvad der svarer til småmønter - og dog fortjener han langt større valuta... ja, endnu mere: Han fortjener, at vi udgyder vores hjerteblod i tjeneste for ham og hans sandhed!

Kan vi virkelig holde den tanke ud?! Kan vi bare fortsætte på en så halvhjertet måde - uden at tage kampen op? (Sal 107,17-22).

Herre! Du har velsignet mig så rigeligt, at jeg skammer mig over min ligegyldighed overfor dig og din gode sag! Herre… hjælp mig og nedbryd mit hjertes hårdhed! Send, atter engang, mig og din menighed et lunt forår! (Sal 106,1-5).

Dagens citat:

Herre, besøg din menighed, og send os nyt liv! Genopret den sunde lære og en hellig og helhjertet levevis! Fjern de kristnes forkærlighed for intetsigende tidsfordriv - i et forsøg på at møde verden, på verdens præmisser! Giv os kærligheden til Kristi lære tilbage! Her taler vi ikke om "en bedre måde" eller om"den bedste måde" - nej, vi taler om den eneste måde. Vi ved godt, at hvis vi vil kende dig - må vi kende dig "i sandhed" - ligesom vi må tilbede dig "i Ånd og i sandhed" (Joh 4,24). Herre... må din nåde og kærlighed forfriske menigheden og fylde vores hjerter med en overstrømmende glæde!