I dag findes der mange, som ikke kender Guds Ord - derfor har Gud sat os kristne på en mission - at fortælle, at de alle vegne og overalt, skal omvende sig - for der kommer en dag, hvor Gud skal dømme hele verden. Det er derfor langtfra godt, for et uomvendt menneske, at befinde sig i fjendskab mod Gud - og det ved synderen godt, et eller andet sted, i hans formørkede sind. Og alligevel fortsætter han i sit oprør. Han lader sig ikke irettesætte, men forbliver i sin uretfærdighed - ofte til sin egen undergang. Derfor har en sådan synder brug for, hele tiden, at finde på undskyldninger.

Det gør han ved at fortælle dig, at det vil han tage stilling til, når han bliver gammel - foreløbig vil han gerne leve livet - for tænk, hvad han kunne gå glip af. Desuden er der noget i hans liv, han lige først skal have på plads. Eller også undskylder han sig med, at han ikke er i stand til at forandre sig... og at livet, som en kristen, ikke kan hænge sammen med det liv han lever - og at ingen af os - i øvrigt - ved om Gud overhovedet eksisterer!!

Der findes også dem, der lever med den opfattelse, at man slet intet behøver at frygte - for Gud elsker jo synderen - ikke sandt! Derfor vil han aldrig nænne at sende nogen af os til Helvede - vel?! Det er, i hvert fald, hvad man har fået fortalt af de kristne, man har mødt!

Ja, synderens undskyldninger er mange - og de findes i utallige afskygninger, men de er alle sammen falske. Tag med sådan en synder hjem, og du vil snart opdage, at han er bundet op i en eller anden form for synd, som han ikke ønsker at slippe, og som han ikke synes, at han kan leve foruden.

Men den undskyldning, som oftest bliver benyttet, er, at synderen har set alt for mange hykleriske og inkonsekvente kristne... for ikke at tale om de kristne, som med deres yderliggående opførsel bringer sandheden i vanry (2 Pet 2). Her må de få sandheds-elskende kristne, der efterhånden er tilbage, leve med den bagvaskelse, der ofte opstår i kølvandet på kristne, som desværre lever et lunkent og halvhjertet liv.

Men hvad stiller vi så egentlig op med disse genstridige syndere? Hvis den Lov, Gud gav Moses, skabte så stor ærefrygt, at folket skælvede - hvor stor en frygt vil den da ikke bringe, den dag Herren kommer tilbage med flammende ild for at tage hævn over dem, som med fuldt overlæg brød hans Lov?! (2 Mos 19). Dette skylder vi at fortælle synderen - alt andet ville være ukærligt! Når et menneske, i blinde, vandrer ud over afgrundens rand, skylder vi at advare ham, såfremt vi ikke ønsker blod på vores hænder (ApG 20,26-27; Ez 3,17-19).

Og det var nøjagtig, hvad Jesu disciple også gjorde:

Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig ... (Mark 6,12)

Og hvordan kan en synder omvende sig - hvis ikke han ved, hvad han skal omvende sig fra?

I den forbindelse skriver Paulus:

… vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige … (1 Tim 1,8-9)

Loven er derfor til for de genstridige og enhver, der forsynder sig! Hvis vi forsømmer dette, kan det få alvorlige konsekvenser for synderen - og mindske sandsynligheden for, at han lader sig overbevise og frelse. Han bliver aldrig i stand til at acceptere Guds nåde, førend han skælver foran en retfærdig og hellig Gud. Derfor tjener Loven et nødvendigt formål og må ikke undervurderes. Men uden bøn og Helligåndens flamme er menigheden magtesløs og vil få svært ved at udføre sin mission som menneske-fiskere, idet det er Helligåndens opgave at:

... overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom (Joh 16,8)

Dagens citat:

Hvis et menneske ikke forstår Loven og dens sigte, vil han aldrig føle sig som en synder. Og hvis ikke han ser sig selv som en synder, vil han aldrig kunne værdsætte Jesu offer. Nej, der findes ingen lægedom, førend vi bliver klar over, at Loven har givet os en dødsdom. Først når du ser et menneske blive såret af Loven, er det tid til at hælde Evangeliets olie i såret. Husk samtidig på, at intet i Guds Lov er i stand til at berøve os hverken lykke eller glæde her i livet - det eneste Loven nægter os, er kun det, der vil koste os sorg!