Ja, hvilken tragedie for Israel! Årsagen var, at udefrakommende hedninger - var trængt ind i Det Allerhelligste! Derfor var ansigterne på Herrens folk dækket af skam. Det var en frygtelig tanke, at de uindviede var trængt ind på det sted, hvor det kun var tilladt de indviede præster at komme.

Også i dag udspilles samme tragedie for vores øjne - for sig mig: Hvor mange bliver ikke uddannet på Statens regning - for at træde ind i tjenesten i Guds forsamling, uden at de overhovedet ejer troen!? Hvilken himmelråbende synd at gøre Guds menighed til et opholdssted for uomvendte - og hvilken løgn at tro, at næsten hele Danmarks befolkning er kristne - bare fordi de tilhører den nationale Folkekirke?! Denne tankegang har medført en både slap og eftergivende kirke-disciplin - selv iblandt de mere oplyste menigheder i vores land.

Og hvilken frygtelig tanke, at både dåb og nadver er gået hen og blevet allemandseje, idet begge dele tilbydes den uomvendte og uomskårne af hjertet - uden tanke på Guds hellige forordninger. Det er en alvorlig sag at sidde med ved Herrens bord, uden at være indviet i det hellige - hvilket Paulus advarer os kraftigt imod i sine breve (1 Kor 11,27-31).

Som sande troende har du og jeg selvfølgelig lov til frit at nærme os det hellige… men ingen, som er fremmede for Gud, har adgang! At ransage sit hjerte er derfor en forudsætning for enhver, der ønsker at gå dåbens vej - for det forpligter! Her må vores bøn være:

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker (Sal 139,23)

Men hvilken nåde det er, at vi kan komme til Jesus på den rette måde og med den tro, som kendetegner Guds udvalgte folk - og kun dem… For her må vi ikke glemme, at den samme Gud som slog Uzza til jorden - fordi han tillod sig at røre ved Guds ark (hvilket kun var tilladt præsterne) - er meget nidkær overfor de forordninger, han selv har indstiftet i sin forsamling! (2 Sam 6,6-7).

Ransag derfor dit hjertes tilstand - først da bliver du i stand til at vurdere, om du har ret til at sidde med ved Herrens bord. Her må bruden sikre sig, at hjertet virkelig brænder, før man ifører sig den hvide bryllupsklædning - så vi ikke anklages for at trænge ind i Herrens Helligdom.

Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! (Matt 7,13-14)

Hvis enhver, med hjertet på rette sted, der læser dette, ville påtage sig den opgave at bringe sagen frem for Herren, under bøn, ville han snart gribe ind og afværge alt det onde, som ellers snart vil komme over hans menighed. At forfalske Guds menighed ér at forurene den livgivende brønd... det er at tillade fjenden at så ukrudt blandt hveden - mens høstfolkene sov! (Matt 13,24-30). Må vi alle finde nåde til at kunne opretholde den renhed, der altid må kendetegne Guds menighed - Kristi Legeme! Først da kan vi kalde os for: En forsamling af troende - og ikke et fællesskab af uomvendte mennesker - som det er tilfældet i mange kirker i dag.

Husk på, at vi, som Guds tro forvaltere, må belave os på vores opgave at skabe en forsamling af helliggjorte mennesker, der lever til Guds ære - og lad os atter genindføre kirketugten, som den er beskrevet i hans Ord, så vi holder hans dyrtkøbte menighed ren, og så Herren ikke - i sidste ende - skal forkaste os!

Dagens citat:

Hvor ofte har vi mennesker det ikke med at vurdere os selv efter vores egne regler - og ikke efter Guds - og ofte uden selv at være klar over det?! Tusinder af bekendende kristne, i dag, synes at være ude af stand til at skelne i forhold til de ting, der skiller os ud fra verden. Ligesom mennesker, der er plaget af farveblindhed, er de ikke i stand til at skelne mellem nuancerne - hvad der er sandt og usandt, og hvad der er sundt og usundt. Men alle former for vranglære er, mere eller mindre, en fejlagtig præsentation af Guds karakter og en undergravning af hans åbenbaring! (Åb 22,18-19)

​