Bekymringer og spekulationer kan hurtigt gå hen og blive til synd, hvis de overdrives - også selvom de kan virke reelle nok! Her

negligerer vi Bibelens ord, og dermed de løfter, som kan give os et bekymringsfrit liv... løfter, som - igen og igen - bliver gentaget af vores kære Frelser. (Mark 13,11; Matt 6,25-34)

Men hvorfor dog fylde dit sind med urolige tanker, Kristen?! Her risikerer du let at vanære Gud og forsynde dig imod ham! Mener du virkelig, at du er klogere end ham? Det må du virkelig mene, siden du prøver at regne alting ud og at sætte dig i hans sted!? Ja, hvorfor dog forsøge at gøre alt dét, han har lovet at gøre for dig?! Er han ikke i fuld kontrol? Har han mon nogensinde bedt dig om at bære dine egne tunge byrder - og har han nogensinde været uvillig, og ude af stand til at tage sig af os?!

Denne form for bekymring kan let ende op i ren og skær ulydighed imod hans klare bud. Denne mangel på tro på hans løfter er syndig - når vi, i indbildskhed, sætter spørgsmål ved hans guddommelige ledelse. (Sal 78,3-20)

I øvrigt kan ængstende forestillinger let bringe os på afveje - fordi bekymringer ofte fører til syndige handlinger. Den, der ikke - stille og roligt - lægger sine byrder over i Guds hånd, men forsøger at bære dem selv, bliver ofte fristet til at benytte syndige metoder for opnå sine mål her i livet. Her bliver vi let ført på afveje. (Luk 21,34-36) For når vi forkaster Gud som vores rådgiver, og i stedet tyr til menneskelig visdom, vil vi ikke kun miste åndelig kraft - men også visdom - for her fjerner vi os fra ham, der er Visdommen selv, og som styrer hele universet. Her bliver vi som dem, der:

... udhugger cisterner, som ikke kan holde vand!

- hvor vi, i stedet, burde gå til:

... kilden med det levende vand!

... samme synd, som også Israel blev anklaget for at begå, igen og igen! (Jer 2,13)

Vogt dig derfor for bekymrende tanker, Kristen! De får dig til at tvivle på Guds trofaste kærlighed, så din kærlighed til ham bliver kold. Når det sker, møder vi ham med mistillid! Vi anklager ham for ikke at gribe ind - og bedrøver dermed Helligånden. Det er årsagen til at vores bønner ikke bliver hørt... at vores vidnesbyrd bliver ødelagt... og at hele vores fokus bliver selvcentreret - hvor vi går rundt med triste og bekymrede ansigter, som vanærer Gud. Denne mangel på tillid vil, i sidste ende, løsrive os fra Gud og føre os bort fra hans nærhed. (Mark 4,18-20)

Men hvis vi kaster vores byrder på ham, efterhånden som de dukker op - og hvis vi, i enkel tillid og tro på hans løfter, ikke er:

... bekymrede for noget! (Fil 4,6)

... vil vi snart begynde at holde en tæt forbindelse med ham, i vished om, at han er forpligtet til at drage omsorg for os. Og selvom vores bønnesvar skulle trække ud - så har den tillidsfulde kristne ofte erfaret, at Gud ALDRIG kommer for sent. Nej, han vil aldrig svigte os, men give os alt, hvad vi behøver, i rette tid. Kast derfor din byrde på Herren, min Kære!

For de, der kender dit navn, stoler på dig, for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre!(Sal 9,11)

Dagens citat:

Vi bilder os ofte ind, at vores bekymringer kun er et udtryk for, at vi bruger vores sunde fornuft - når det i virkeligheden viser, hvor ulydige vi er! Ærgrelse og bekymringer viser egentlig kun, at vi ønsker tingene på vores egen måde. Men læg mærke til, at vores Herre aldrig bekymrede sig... og han var aldrig ængstelig - for han gik ikke kun efter sine egne planer - han fokuserede på at realisere Guds planer! Derfor er bekymringer hos et Guds barn af det onde! Sig mig derfor, Kristen: Har du fyldt din sjæl med den tåbelige tanke, at dine vanskeligheder skulle være for meget for Gud? Så sæt dine falske formodninger til side, og begynd at leve i skyggen af den Almægtige Gud. Fortæl din Gud, at du ikke længere vil bekymre dig - for du ved godt, at dine bekymringer egentlig skyldes, at du ikke regner med Gud!​